FLOT LIEBHAVERVILLA MED UDSIGT OG GARAGE

KVARTERET:
Med adresse på Ramsøvejen 44A bosætter I jer i landlige omgivelser som sidste hus i Ramsølille, med et smukt vue over åbne marker mod vest. Her er fred og ro, og I kan følge med i dyrelivet samt de skiftende årstider. Hverdagens fornødenheder er indenfor en overskuelig afstand i enten Gadstrup; Havdrup eller Viby. Her finder I fine indkøbsmuligheder samt togstation med adgang til Roskilde på 10 minutter. Lige uden for døren kører skolebussen til Gadstrup, hvor I også finder daginstitution, fritidstilbud og et meget aktivt foreningsliv hvor idræt altid har fyldt meget. Skov og strand findes i både Roskilde og Solrød, som begge nås på 15 minutter i bil.


EJENDOMMEN
Villaen er opført af sælger i 2008 og fremstår meget gennemført med et lyst og tidssvarende udtryk. I får 263 kvm fordelt på to plan og med en tilhørende garage, som ligeledes er udført i samme kvalitet. Boligen ligger på en 1.324 kvm stor grund og er med sort tegltag samt fire kviste, som giver førstesalen en dejlig, rummelig fornemmelse. Der er ekstra loftshøjde i stueplanet, huset er fuldmuret og der er gulvvarme overalt.

I stueplanet kan I se frem til at blive budt velkommen i en imponerende hall med en flot svungen trappe til 1. salen. Videre indenfor findes et stort køkken-alrum forbundet til stuen via franske døre. Køkkenet er med masser af plads til opbevaring, en praktisk bordplade i flot granit og god plads til at udfolde sig. I åben forbindelse finder I et dejligt alrum, med plads til et stort spisebord placeret så udsigten over markerne kan nydes. Stuen ligger tilsvarende, så omgivelserne kommer helt tæt på uanset hvor man opholder sig. Ved stuen findes et åbent kontorhjørne som nemt kan integreres i stuen eller gøres til et særskilt værelse, Stueplanet byder på endnu et værelse, et stort badeværelse med brus samt flot bryggers ved køkkenet, som giver en hverdagsindgang ved garagen.

På 1. sal åbner etagen sig for enden af trappen, med en meget stor repos med udgang til udsigtsbalkon. Det er ikke svært at se muligheden for endnu et værelse, hvis I har behov for det, ud over de tre værelser som er indrettet. Den ene er forældresoveværelse som ud over en herlig udsigt byder på walk-in-garderobe og eget lækkert badeværelse med bruseniche.

Udenfor venter jer en enorm, åben have med en fliseterrasse samt indbygget pool. Det helt perfekte sted for gæster og hygge sommeren lang. Sælger har anlagt en meget enkel have, som kræver minimal vedligeholdelse.

Til ejendommen hører en harmonisk garage (med loftsrum), udført i samme høje kvalitet som huset og understreger den klassiske æstetik ejendommen rummer. Garagen er med god plads til bil, MC, cykler og rummer desuden også et værksted.

Alt i alt en meget gennemført og fuldstændig indflytningsklar villa for Jer, som søger en kvalitetsbolig i smukke fredelige omgivelser.
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Thomas Nielsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

thomas@hensrik.dk

70 208 218