CHARMERENDE OG IDYLLISK BOLIG I ROLIGE OMGIVELSER

KVARTERET:
I den lille landsby Ramsølille med blot 14 husstande, ligger dette charmerende, stråtækte bindingsværkshus i rolige omgivelser. Her er I tæt på stationsbyerne Viby, Havdrup og Gadstrup, hvor sidstnævnte er tilhørsforholdet i.f.t. skole og institutioner i Roskilde kommune. Natur, fritidstilbud, idrætsfaciliteter, gode indkøbsmuligheder og ikke mindst toget kan alle tre byer tilbyde. Og i bil kan Holbæk- og Køge bugt motorvejen kan begge nåes på 15 minutter.

EJENDOMMEN:
I bydes velkommen i indkørslen, hvor I ved første øjekast fornemmer, hvordan huset fra 1777 emmer af charme og idyl. Grundens 832 kvm byder på en hyggelig have med højre træer, som skaber et privat grønt udemiljø med flere terrasser. Bindingsværkshuset byder på 106 kvm i stueplan samt en uudnyttet tagetage på 59 kvm. med potentiale. Den hvide facade suppleres passende af sorte bindingsværksdetaljer, mørkegrønne gavle, småsprossede vinduer og et stråtag med ny mønning fra 2021, så I får det helt rigtige udtryk for den slags ejendomme.

Indenfor bydes I velkommen i entréen med trappe til loftet og plads til overtøjet. Herfra har I forbindelse til spisekøkkenet på venstre hånd, mens I på højre side føres ind i de to stuer en suite, hvor der hersker en dejlig stemning med hvidmalede loftsbjælker og en brændeovn, som er strategisk placeret mellem stuerne og sørger for at lune godt op i de kølige måneder.

Det hvide køkken med brede greb passer perfekt ind i husets originale stil, hvor kokken får plads til at kreere spændende retter på den massive egetræsbordplade i ét stykke. Fra spisestuen er der adgang til et rummeligt soveværelse med udgang til terrasse og have.
Videre er der via et gennemgangsværelse adgang til bryggers, bad og toilet. Der er også adgang til denne del af boligen fra den ene stue.

Boligen er velholdt, med et naturligt behov for at opdatere bad/toilet og med potentiale til at indrette en bolig efter egne ønsker.

Når forårets spæde solstråler begynder at vise sig, så åbner I de dobbelte terrassedøre fra soveværelset og ud til den brede fliseterrasse. Fra terrassen har I udsigt til den pragtfulde, lukkede have med græsplæne, drivhus og højbede samt en bålplads og et brændeskur. Ud mod vejen ligger en ældre garage som i dag bruges til værksted, samt et åbent skur/overdækning til haveredskaber og deslige.

Dette er drømmen for Jer, der gerne vil bo hyggeligt i idylliske omgivelser med en dejlig have.
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Thomas Nielsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

thomas@hensrik.dk

70 208 218