Nyhed

MODERNISERET 3V MED SYDVENDT LUKKET ALTAN

KVARTERET:
Lejligheden er beliggende i det eftertragtede Roskildevænget med kort afstand til det meste. I cykelafstand finder I bl.a. Roskilde station, gågaden, parkerne og Roskilde Domkirke.
I gåafstand finder I skole, daginstitution, bybus, mindre skovareal, Roskilde Ring og det kreative miljø på Musicon. Og skal i på motorvejen, er I køreklar på 2 minutter.

EJENDOMMEN:
Lejligheden er beliggende i velfungerende ejerforening med gode fælles faciliteter som vaske- og tørrerum, grønne arealer, legeplads samt hyggeligt gårdmiljø. Til lejligheden hører eget kælderrum og gode parkeringsmuligheder.

LEJLIGHEDEN:
Lys og indbydende lejlighed med lækker sydvendt og lukket altan, som kan åbnes helt op. Det giver en fantastisk anvendelig altan, som ikke bare nydes i sommermånederne. Lejligheden byder på 72 kvm. og er indrettet med en entre/fordelingsgang med parketgulve, som går igen i den lyse stue og værelserne. Fra stuen er der udgang til altanen og adgang til et værelse med sydvendt vindue, som sikrer masser af lys i løbet af dagen. Det andet værelse er placeret med vindue mod nord og er et oplagt forældresoveværelse eller kontor/gæsteværelse. Køkkenet er blevet moderniseret, så det fremstår mere tidssvarende med hvide fronter og en grå bordplade, som er nem at vedligeholde i hverdagen. I køkkenet er installeret vaskemaskine samt mindre opvaskemaskine. Badeværelset er ligeledes blevet opdateret til nutidigt farvevalg, som fungerer fint med det oprindelige terrazzogulv.

En opdateret velbeliggende lejlighed som fremstår indflytningsklar.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Thomas Nielsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

[email protected]

50602981