FLOT MODERNISERET RÆKKEHUS MED UDSIGT

KVARTERET:

Rækkehuset med adressen Sandrækkerne 23 i hyggelige Vindinge er med sin eminente beliggenhed i lukket område et oplagt valg for børnefamilien. Byen byder blandt andet på et rigt foreningsliv, SFO, klubtilbud og motionscenter. Hele nærområdet er indhyllet i små stisystemer, som fører til forskellige legepladser og Vindinge sportsplads. I gåafstand fra hjemmet ligger desuden Vindinge Skole, som går til og med 9. klasse, Vindinge Hallen, indkøbsmuligheder, offentlig transport og to integrerede daginstitutioner. I bosætter jer tæt på Hedeland og blot 30 minutters kørsel fra København.

EJENDOMMEN:

Det skønne rækkehus med den ideelle beliggenhed tæller 120 kvm, som er placeret just på midten af den 152 kvm store grund. Boligen blev opført i 2006 og præsenterer sig med en vedligeholdelsesnem facade og døre og vinduer i mahogni. Indenfor venter et moderne, lyst og lækkert hjem med gulvvarme overalt. I stueplan træder I ind i entréen, der er direkte forbundet med det stilrene IKEA-køkken, som får følgeskab af kvalitetshvidevarer fra Siemens, Eico, Electrolux samt et vinkøleskab. De to stuer en suite modtager rigelige mængder lys og udgør et indbydende opholdsmiljø. Etagen afsluttes af et gæstetoilet med vaskefaciliteter og et værelse med egen udgang. På førstesalen ligger en møblérbar repos, to værelser, hvoraf det ene har en hems, og et badeværelse. Hvis I ønsker endnu et værelse, er der rig mulighed for at realisere denne drøm. Fra reposen har I en uforstyrret udsigt over landskabet og kan kigge helt til Roskilde. Boligen omsluttes af to terrassemiljøer, hvorfra I kan nyde morgen- og aftensolen. Især den lækre træterrasse i sibirisk lærk med en indbygget pool bliver et yndet opholdssted. Til udearealerne hører desuden et fint skur og et halvtag, hvor cykler kan holde i tørvejr.

Alt i alt et skønt hjem til den lille familie med en rolig beliggenhed.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Anders Kastrup

Ejendomsmægler, MDE

[email protected]

50602985