INDBYDENDE RÆKKEHUS MED SKØN UDSIGT

KVARTERET:
Rækkehuset ligger yderst attraktivt i den hyggelige by Vindinge, hvor især mange børnefamilier trives. Her kan I se frem til et rigt foreningsliv, og nærområdet byder på gode stisystemer, som bringer jer sikkert til legepladser og Vindinge Sportsplads. Der er heller ikke langt til alle hverdagens behov, og inden for en radius af 900 meter finder I Vindinge Skole, indkøbsmuligheder og daginstitution. Endelig bosætter I jer nær det rekreative område Hedeland, og bilturen til Roskilde tager under ti minutter.

EJENDOMMEN:
Det moderne rækkehus fra 2006 rummer på 120 kvm, og er velplaceret på en grund med 140 kvm, hvorfra I kan nyde den skønne udsigt til de omkringliggende, grønne arealer. Boligen er opført i vedligeholdelsesnemme materialer og præsenterer sig indbydende udefra med en gul murstensfacade samt døre og vinduer i mahogni. Derudover er taget og undertaget er skiftet omkring 2017.

I stueplan samles familien i køkken-alrummet, hvor sollyset strømmer ind gennem de høje glaspartier mod både øst og vest. Selve køkkenet er stilrent udført med hvide, grebsfrie fronter samt nye hårde hvidevarer fra 2022, og nærved er der plads til spisebordet. I åben forbindelse ligger den hyggelige stue, og begge opholdsrum har udgang til terrassen. Stueetagen afrundes af et fint værelse og et gæstetoilet med rum til vaskefaciliteter.

På første sal med loft til kip venter jer endnu en stue, som ligeledes kan indrettes til et hjemmekontor alt efter jeres behov. Dertil kommer to dejlige værelser og et nydeligt badeværelse med en muret bruseniche og et væghængt toilet.

Om sommeren kan I både sætte jer ud terrasserne mod henholdsvis øst og vest, hvor I på sidstnævnte kan nyde solnedgangen. Begge terrasser er indrammet af en høj bøgehæk, som skærmer på fin vis.

Kort sagt får I et moderne og velindrettet hjem med en god beliggenhed.