SMUK, TOTALRENOVERET HERSKABSLEJLIGHED MED UNIK BELIGGENHED I ROSKILDE

KVARTERET: Sankt Laurentii Vej er en af Roskildes bedste lokationer. Det er tæt på både gågadens sitrende byliv og den smukke Domkirke, samt i kort afstand til både havn, fjord og Byparken, hvor I kan nyde en hyggelig gåtur. Det er ligeledes i gåafstand til Roskilde Station, som ligger halvanden kilometer fra hoveddøren. EJENDOMMEN: Facaden afslører med sine fine detaljer hurtigt, at der er tale om en charmerende ejendom fra 1908, som står flot med gule vægge, grå sokkel og rødt tegltag. Lejligheden er en del af en lille, hyggelig ejerforening, hvor der for nylig er lavet en god vedligeholdelsesplan for de kommende år. LEJLIGHEDEN:
Her er der tale om en helt fantastisk herskabslejlighed, som er totalrenoveret i 2021 med tanke på den oprindelige stil. Den herskabelige charme er særligt vedligeholdt i stuen, som har pæne paneler på væggene, og i køkkenet, som er fra 2021, får I moderne løsninger med blandt andet en Quooker, hvilket understreger, at der er tænkt over selv de mindste stilmæssige detaljer. Derudover er der sildebensgulve i smukt egetræ. Samtlige installationer til både el, vand og gulvvarme er ligeledes fra 2021, og både køkkenet, alle indbyggede skabe i soveværelset samt gangen er fra Invita. Derudover er der væghængt Morsø-brændeovn i stuen, hvor I på en kold vinterdag kan nyde varmen. Om sommeren kan I slikke sol på terrassen, som er en sydvendt hårdttræsterrasse fra 2022. I haven, der er fælles med eksklusiv brugsret til egne arealer, finder I derudover også gamle frugttræer og blomster. Til bygningen hører også en kælder med fælles vaskefaciliteter og to store depotrum tilknyttet eksklusivt til denne lejlighed.
Alt i alt en drømmelejlighed med en fantastisk, central placering i Roskilde.
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Casper Vesterdal Møller

Ejendomsmægler, MDE

casper@hensrik.dk

50602987