SPÆNDENDE EJENDOM MED GARAGE OG FLOT ENERGIMÆRKE

KVARTERET:
Villaen ligger i den lille, hyggelige landsby Gundsølille, kun 10 minutters kørsel fra Roskilde centrum. Der hersker et fantastisk naboskab og sammenhold på vejen, og fra adressen er der kort afstand til alle byens tilbud. Skolebørnene sendes trygt af sted til Lindebjergskolen, ligesom de mindste hurtigt afleveres i daginstitutionen. Gundsølillehallen har alt hvad hjertet begærer af aktiviteter for store og små, og indkøbene klares i Ågerup, som sammen med Store Valby er nabobyerne som man nemt og hurtigt kommer til. Går den daglige vej til København, kan I være på motorvejen ved Trekroner eller Fløng på 10 minutter.

EJENDOMMEN:
Villaen, der blev opført i 1942, rummer 150 kvm. og er placeret på en 1.215 kvm stor grund indrettet med flere hyggelige kroge. Ejendommen er flot opdateret og udstyret med et Nilan varmegenvindingsanlæg som sikrer et godt indeklima. På grunden står også en stor, velisoleret garage/anneks med port og en 1. sal med masser af muligheder, hvad end I drømmer om plads til hobbyen eller erhverv fra hjemmeadressen. Ud over garagen er der også et stort særskilt værksted/udhus med loft til kip og god opbevaringsplads.

Det centrale omdrejningspunkt er køkken-alrummet og stuen, der ligger side om side. Køkkenet fremstår med hvide, udskårne skabselementer og en god spiseplads, mens stuen er lys og rummelig og har udgang til haven. Fra stuen er der videre forbindelse til tre værelser og et multirum - en perfekt børneafdeling, mens den modsatte ende af huset rummer et oplagt forældresoveværelse og et flot, totalrenoveret badeværelse med gulvvarme, en glasafskærmet bruseniche, ovenlys og skydedørslåger, der gemmer vaskesøjlen af vejen.

Udendørs har I en skøn oase i vente, der emmer af fred, ro og fuglekvidder. Her kan I nyde tilværelsen i ugenerede omgivelser med solrige terrasser, et hyggeligt bålsted og et væld af frugttræer herunder hyld, mirabelle, æbler, pærer, hasselnødder og kirsebær.

Alt i alt et dejligt hus, som løbende er blevet vedligeholdt og opdateret, hvilket bekræftes af en flot tilstandsrapport og C i energimærke. I tilgift får I plads til at kombinere familielivet med en pladskrævende hobby eller hjemmeerhverv.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Thomas Nielsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

thomas@hensrik.dk

50602981