340 ETAGEMETER UD TIL ÅBNE MARKER

KVARTERET:
Kirke Såby er en hyggelig by, som tilfredsstiller alle børnefamiliens behov på effektiv vis, da der er indkøb, pasningstilbud, skole og idrætsfaciliteter med sikre cykel/gangstier indenfor bygrænsen. Huset ligger for enden af et stille vænge med fri udsigt ud over beskyttede, åbne marker, hestefolde og derudover har I gåafstand til et skønt skovområde. Pendleren vil også sætte pris på beliggenheden, da afstanden i bil til Hvalsø station er ca. 5 min og ca. 20 min til Roskilde via motorvejen.

EJENDOMMEN:
Med en attraktiv placering i Kirke Søby finder I denne istandsatte villa fra 1976 med 340 etagemeter fordelt i to etager med samme størrelse, som står på en 823 m2 grund. Huset er grundigt istandsat inden døre i 2022-2023 under vejledning af en indretningsarkitekt, så det fremstår helt indflytningsklart. Der er desuden fibernet i ejendommen.

Det naturlige samlingspunkt i hjemmet er den store vinkelstue i stueetagen, som har fået nyt parketgulv i forbindelse med renoveringen. Fra stuen har I en uhindret udsigt over markerne ad de sydvendte vinduer, som samtidig lyser rummet op. I åben forbindelse med stuen er der et køkken med gulvvarme, der er godt indrettet med en køkkenø med integrerede siddepladser, marmor omkring kogepladen og integreret emfang i loftet. Videre i stueplan er der to store værelser, et nyt stort badeværelse med gulvvarme.

Huset har fuld kælder, og hernede er der en gildesal, flere disponible rum og et badeværelse. Gulvet i gildesalen er ligeledes skiftet i forbindelse med renoveringen, og fra dette rum har I direkte udgang til haven og terrasse.

Terrassen i forbindelse med underetagen ligger i læ, så I kan sidde her helt uforstyrret. Derudover er der en sydvendt terrasse ud for stueetagen med skøn udsigt. Endelig er der en have anlagt i en vedligeholdelsesnem stil.

Samlet set en rummelig, indflytningsklar villa på en stille lukket vej i Kirke Såby.
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Casper Vesterdal Møller

Ejendomsmægler, MDE

casper@hensrik.dk

50602987