NYDELIG VILLA MED SOLRIG HAVE I ROSKILDE VEST

KVARTERET:

Flytter I ind her, bliver I en del af et roligt kvarter, hvorfra I har korte afstande til hverdagens bekvemmeligheder og Roskilde Centrums mange muligheder. Børnene afleveres hurtigt i de nærliggende daginstitutioner og Sct. Jørgens Skole, mens indkøbene klares cirka en kilometer fra matriklen. Boserup Skov og Lynghøjsøerne er oplagte steder at gå ture, mens transporten til København tager under en halv time, om I vælger bilen eller toget.

EJENDOMMEN:

I 1965 blev denne fine gulstensvilla opført på en 716 kvm stor grund, hvor beboelsesarealets 180 kvm breder sig over halvandet plan. Hertil hører også et godt isoleret udhus med en varmekilde, der kun er et par år gammelt. Det bør ligeledes nævnes, at taget blev udskiftet i 2006.

Stueetagen rummer det fælles opholdsmiljø, som indebærer en anseelig stue med mange vinduespartier, gennem hvilke der strømmer et rigt lysindfald. Her står også en Morsø-brændeovn, som, ud over varme, ligeledes bidrager til en rar atmosfære. I åben forbindelse ligger det tosidede køkken, der er opført i en romantisk stil med udskårne låger, hvide greb og en massiv træbordplade, og direkte ud for kan middagsbordet placeres. På samme etage er der et praktisk bryggers med egen indgang og et brusebadeværelse, hvor begge har gulvvarme, samt to værelser med integrerede skabe.

En trappe i ask leder til førstesalen, hvor der først for findes en møblerbar repos, som egner sig til endnu et opholdsmiljø eller et kontor. Her sørger kipførte lofter med synlige hanebånd for en god loftshøjde. Dertil kommer to værelser med indbyggede skabe med skydelåger og et brusebadeværelse med samme Kvik-elementer som i bryggerset.

Kort fortalt får I et nydeligt og velholdt hjem på en fantastisk beliggenhed.
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Anne Löchte (barsel)

Ejendomsmægler, MDE

anne@hensrik.dk

70 208 218