EN IMPONERENDE VILLA FRA 2019 I TØLLØSE

KVARTERET:
Velkommen til Søndermarken 96, hvor en elegant villa fra 2019 byder på 197 kvm i ét plan, og hertil kommer en god grundstørrelse på 915 kvm. Beliggenheden er på en lukket vej i Tølløse med et godt naboskab på tværs af matriklerne. Her kommer I til at bo i nærheden af naturskønne områder. I får mange indkøbsmuligheder i en radius af halvanden kilometer, og der er heller ikke meget mere end dét til institutioner og gode, lokale skoler. Fritidsaktiviteter er der ligeledes masser af med et rigt foreningsliv, med tilbud til børn og voksne i alle aldre. Prikken over i'et er, at toget stopper på Tølløse Station.

EJENDOMMEN:
Køkken-alrummet er hjemmets centrale tilholdssted, hvor Dekton-køkkenøen er hårdfør som få. Det veludstyrede køkken har dobbelte pyrolyseovne i fuld størrelse, amerikanerkøleskab med tilsluttet vand og isterninger og et viktualierum til stor glæde for kokken. Fra både alrum og den dejlige stue kan man nyde siden af den dobbelte biopejs, mens det kipførte loft skaber en lys og luftig atmosfære. Foruden store og indbydende værelser får I tilmed to lækre badeværelser med grandiose, italienske klinker og sensorer på armaturerne. Et bryggers venter også, mens en skjult bonus er kalkanlægget, som letter rengøringen. Herudover skal det nævnes at huset har centralstøvsuger og er opvarmet med jordvarme.

Udemiljøet er niveaudelt og byder på en masse bærbuske og smukke blomster, der er en vellidt luksus i hverdagen. Terrassen er af bambus, og den støbte loungesofa kan rumme hele familien. Endelig er der også et pragtfuldt drivhus, voliere, hønsehus og højbede, som sammen med laderen til elbilen sætter en fed streg under uderummets mange faciliteter.

Alt i alt en flot og lækker villa med en dertilhørende fantastisk have og beliggenhed.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Casper Vesterdal Møller

Ejendomsmægler, MDE

casper@hensrik.dk

70 208 218