MULIGHEDSRIG VILLA MED FJERNVARME I SVOGERSLEV

KVARTERET:
Velkommen til skønne Svogerslev, hvor I finder alt, som I skal bruge til hverdagen. Det gælder eksempelvis Lynghøjskolen, dagtilbud og indkøbsmuligheder, og I kan nå det hele til fods. Svogerslev Sø og Lynghøj-hallen er ligeledes inden for gåafstand, og det tager kun få minutter i bil at komme på motorvejsnettet. Jeres kommende adresse hedder Søparken 34, og her placerer I jer på en lukket vej, hvor der er småt med gennemkørende trafik.

EJENDOMMEN:
Etplansvillaen fra 1970 fordeler sig over 152 kvm, og grunden er på 1.012 kvm. Som planløsning står nu, byder huset på to værelser, et badeværelse med sauna, et gæstetoilet, et bryggers, et køkken og en vinkelstue. Dertil er der et disponibelt rum. Hjemmet opvarmes i øvrigt med fjernvarme.

Planløsningen kan let omdannes, så I kan skabe et køkken i åben forbindelse med stuen, og i stuen kan I inddrage en del af kvadratmeterne til et tredje værelse. Dertil kan det disponible rum også blive til et værelse, så potentielt har I mulighed for at skabe i alt fire værelser. Under gulvtæpperne er der parketgulve, som giver hjemmet et herligt udtryk.

Fra stuen er der udgang til en stor fliseterrasse, der vender dejligt mod vest, og derudover består haven af en nem græsplæne, fine bede og buske samt et charmerende anneks, som har mange brugsformål. Prikken over i'et udgøres af den pæne indkørsel med et overdækket areal for enden.

Alt i alt en bolig med mange muligheder og en dejlig beliggenhed nær hverdagens gøremål.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Anders Kastrup

Ejendomsmægler, MDE

[email protected]

50602985