VELINDRETTET VILLA IDEEL TIL FAMILIEN I VINDINGE

KVARTERET:
I bosætter jer i hjertet af Vindinge, som er en hyggelig by med gadekær og grønne arealer. Her er et rigt foreningsliv, og fra adressen får I meget kort afstand til hverdagens bekvemmeligheder, hvor både Vindinge Skole, børnehaven og den lokale idrætshal, Vindingehallen, kan nås til fods. Bussen kører hvert kvarter til Roskilde centrum, som I også snildt kan cykle til, mens Hedeland er et yndet udflugtssted, hvis I vil spadsere en søndagstur i skøn natur. På 20 minutter kan I være i København, hvilket er en klar fordel, hvis I pendler.

EJENDOMMEN:
I kan glæde jer til at overtage en villa fra 1954, der råder over 130 velfordelte kvm. Grundarealet er på 867 kvm, og der er yderligere også en god anvendelig kælder på 80 kvm med mulighed for at etablere et ekstra badeværelse. Indenfor venter jer en funktionel planløsning, som byder på to skønne stuer en suite, som naturligt vil blive familiens samlingspunkt. Her er et flot lysindfald, som bidrager til en positiv atmosfære, og det er nemt at arrangere spisestue i den ene stue og opholdsstue i den anden. Fra opholdsstuen kan I tilgå en tredje stue, som har flere anvendelsesmuligheder takket være rummeligheden. Køkkenet er af mærket Invita, og bag de tidløse elementer kan der opbevares mange forskellige køkkenremedier, mens der også er plads til en spiseplads. Videre finder I et badeværelse og tre soveværelser, hvoraf to af dem har indbyggede skabsvægge. I den anvendelige kælder er der et vaskerum foruden fire disponible rum i varierende størrelser. Det er hertil muligt at etablere et ekstra badeværelse.

Udenfor venter en alletiders have, som man kan lege og spille bold i, og det er muligt at følge solens bane i løbet af dagen på de to hyggelige terrasser.

En familievenlig villa i Vindinge.