INDBYDENDE VILLA MED UDSIGT TIL ÅBNE MARKER

KVARTERET:
På en fantastisk beliggenhed i Vindinge finder I denne fine villa. Fra adressen har I gåafstand til hverdagens nødvendigheder såsom skole, daginstitutioner, fritidsaktiviteter og nærmeste dagligvarebutik. Herudover kan I via hyggelige stier gå direkte til naturskønne Hedeland, der byder på et væld af aktiviteter for familien. Ydermere får I nem adgang til motorvejen, ligesom Roskilde centrum kan nås på kort tid.

EJENDOMMEN:
Glæd jer til at pakke flyttekasserne ud i denne skønne etplansvilla, der råder over 155 kvm. Boligen er placeret på en 680 kvm grund lige ud til åbne marker, og hertil hører et fint anneks med to disponible rum. Udefra fremstår rødstensvillaen med hvide sprossevinduer, rødt tegltag og en terrasse i samme stil. Boligen opvarmes via et gasfyr, som er cirka fem år gammelt, og der er delvist gulvvarme.

Som I træder indenfor, udfolder planløsningen sig med åbent køkken-alrum, der hurtigt bliver familiens samlingspunkt. De lyse Invita-elementer smelter flot sammen med de hvide klinker, der giver jer et væld af indretningsmuligheder. Via franske dobbeldøre har I stuen, der prydes af flotte plankegulve og en stemningsfuld brændeovn. Fra stuen er der adgang til forældresoveværelset, som ligger tæt på det ene badeværelse med spabad. Videre er der yderligere tre værelser og et badeværelse med bruseniche. Endelig afrundes boligen af et praktisk bryggers.

Udenfor venter flere terrasser mod vest, hvor I kan tilbringe de varme dage og nyde frokosten i det fri med udsyn til haven og den flotte udsigt over åbne marker.

Kort og godt en indbydende villa i et fantastisk kvarter.