Åbent hus uden tilmelding

26 marts kl. 12:40 - 13:00

ÆLDREVENLIGT RÆKKEHUS PÅ LUKKET VEJ I SVOGERSLEV

KVARTERET:
Svogerslev forener på bedste vis grønne områder med hverdagens gøremål. Her kan I glæde jer til en tryg placering på en lukket vej, ligesom området byder på et sikkert stisystem. I finder bus og indkøb inden for blot 300 meter. Desuden er der mulighed for fysiske udfoldelser i sportshallen, mens de smukke søer og skove sætter tempoet ned med gåture i naturskønne omgivelser. Endelig tager det kun ti minutter at køre til Roskilde centrum.

EJENDOMMEN:
Dette ældrevenlige etplansrækkehus fra 1966 er placeret på en 394 kvm stor grund. Indenfor udfolder de 99 kvm sig via en veldisponeret planløsning uden spildplads, som får boligen til at virke mere rummelig. Boligen har fået udskiftet tag og renoveret køkken i 2018, samt skiftet gulve i næsten hele huset i 2010. Oveni er der istandsat badeværelse i 2012 og udskiftet vinduer i 2005.

Samlingspunktet er det store opholdsmiljø med to stuer i forlængelse af hinanden, hvilket skaber en let og luftig rumfornemmelse, som forstærkes af lysindfaldet. Her er det oplagt at placere en sofagruppe i den ene stue og indrette jer med en hyggelig spiseplads i den anden.

Køkkenet byder på god opbevaringsplads, så bordpladerne er frie til madlavningen. Tilmed er der en mindre spisekrog og udgang til terrassen. Videre er der et gæstetoilet og et badeværelse. Endelig er der to værelser og et bryggers med direkte udgang til carporten.

Udenfor kan I se frem til en dejlig grund, som bliver det naturlige omdrejningspunkt i sommerhalvåret. Der er en terrasse mod øst, hvor I kan nyde morgenkaffen, mens den vestvendt terrasse indbyder til middag under åben himmel. Som bonus er der en carport med adgang til et skur og husets bryggers.

Kort og godt et ældrevenligt rækkehus tæt på naturen og praktiske gøremål.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Anders Kastrup

Ejendomsmægler, MDE

[email protected]

50602985