PRÆGTIG EJENDOM PÅ EN STOR GRUND

KVARTERET:
Adressen hedder Store Valbyvej 216, og på jeres kommende bopæl bliver I en del af et hyggeligt og velfungerende lokalsamfund. Beliggenheden opleves landlig, men ikke desto mindre er I placeret ganske fordelagtigt i forhold til hverdagens gøremål såsom skole, pasningstilbud og indkøb, ligesom pendleren vil bide mærke i den nemme adgang til motorvejen, mens Roskilde hurtigt nås i bus eller via den nye cykelsti langs Store Valbyvej. Flot natur er også en del af nærmiljøet.

EJENDOMMEN:
Ejendommen er hovedhuset fra en af områdets gamle hovedgårde, og allerede udefra præsenterer villaen fra 1912 sig med et flot og gennemført udtryk. Klassiske detaljer i form af gesimser og frontispice med koøje ledsages af dannebrogsvinduer. Den markante æstetik står flot til den parklignende have på 2.571 kvm, og inden døre venter jer en skøn bolig på hele 281 kvm samt en kælder på 18 kvm.

I hjertet af boligen finder I de tre sammenhængende stuer, der forbindes via franske døre. Stuerne er udført med egeparket, højt til loftet og en fabelagtig atmosfære, der især skabes af det rige lysindfald. Den oplagte spisestue er arrangeret i forlængelse af køkkenet, hvor nydelige skabselementer og et skakternet marmorgulv slår tonen an.

Den velkomponerede planløsning fortsættes i stueplan af et praktisk bryggers, et værelse med tilhørende walk-in-closet samt et badeværelse. På førstesalen har I glæde af flere store rum, hvoraf det ene er en oplagt stue, mens et af tre værelser er indrettet med eget badeværelse. I kælderen er der to disponible rum.

Ude venter en stor indbydende træterrasse foran spisestuen, med et fornemt kig til den store have. Haven byder på et væld af dekorative buske og træer, en voksende frugtplantage og det hele bindes sammen af plænen. På grunden er en dobbelt carport samt en bygning med værksted/garage og udhuse.

Alt i alt en fremragende ejendom.
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Thomas Nielsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

thomas@hensrik.dk

70 208 218