LÆKKER VILLA I DEJLIGE OMGIVELSER I TREKRONER

KVARTERET:
Trekroner er pragtfuld, hvis I ønsker at bo nær naturen og samtidig have hverdagens gøremål inden for overskuelig rækkevidde. Beliggenheden er børnevenlig ud til et dejligt engareal, ligesom der er et trygt stisystem. Her finder I bus og daginstitution inden for 400 meter, mens en tur på cyklen hurtigt fører jer til indkøb, skole, idrætshal, svømmehal, centrum og RO's Torv. Endelig får I nem adgang til Trekroner Station og motorvejen, hvorfra København kan nås på 30 minutter.

EJENDOMMEN:
Denne stilrene ejendom fra 2011 er placeret på en 801 kvm stor grund ud til stort engareal mod syd. Indenfor udfolder de 210 kvm sig via en optimal planløsning, som sikrer jer både privatliv og samvær. Den unikke planløsning er mulig grundet den store spærvidde og konstruktion, hvor kernen er brugt til fællesområder flankeret af en forældrefløj og en særskilt til børnene.

Samlingspunktet er det store opholdsmiljø med åben forbindelse mellem stuen og køkken-alrummet, hvilket skaber en let og indbydende stemning, som forstærkes af den imponerende loftshøjde og lysindfaldet. Tilmed er der udgang til det meget indbydende terrassemiljø mod sydvest, som på harmonisk vis forener inde- og udelivet.

Indretningen gør det også muligt at samles på tværs af madlavning og forskellige gøremål. Køkkensnedkeren har leveret et unikt køkken, som er tegnet til huset og udtrykker en moderne elegance med hvide Corian-bordplader og mørke elementer i røget eg som kontrast. Her er en flot køkkenø og god opbevaringsplads, så bordpladerne er frie til madlavningen. Oveni er der en Gaggenau-kogeplade.

Glæd jer til en børneafdeling mod vest med tre værelser i samme størrelse og et eksklusivt badeværelse. Og i husets østvendte side finder i forældresoveværelset, som via gangen føres til et kæmpe badeværelse med stort badekar og særskilt brusebad. Begge badeværelser er arkitekttegnede og har hvide, tidløse elementer med Corian-bordplader. Ved forældresoveværelset finder I et ekstra værelse/kontor. Endelig byder boligen også på bryggers med særskilt indgang og et depotrum med skabsopbevaring fra gulv til loft.

I sommerhalvåret bliver den dejlige have et skønt supplement til huset. Her er en charmerende pergola med to elektriske markiser og et stort terrassemiljø i egetræ, der strækker sig rundt om størstedelen af huset. Foran ejendommen finder i et overdækket indgangsparti, en carport samt praktisk udhus.

Her er en bolig med elegant arkitektur, nogle unikke løsninger og lækre kvalitetsmaterialer. Beliggenheden er både børnevenlig og meget privat, med kun en enkelt nabo og tilmed med udsigt til et stort engareal.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Thomas Nielsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

[email protected]

50602981