OPDATERET VILLA MED POOL OG GADEKÆR

KVARTERET:
Denne etplansvilla har en fantastisk beliggenhed midt i Gundsømagle, hvor byens gadekær støder op til haven. I bosætter jer på en stille vej med gode naboer, og herfra har I hverken langt fra hverdagens fornødenheder eller naturskønne omgivelser. Afslappende gåture venter jer i skoven, og det hyggelige nærmiljø byder også på flere frugttræer, som I kan plukke fra om sommeren. Både skole, daginstitution og indkøb findes inden for en radius af to kilometer.

EJENDOMMEN:
Ejendommen fra 1969 rummer 148 kvm i ét plan og er placeret på en 851 kvm stor grund. Boligen er løbende moderniseret siden 2018, hvor flere gulve er skiftet, og generelt er her tale om et hus, hvor der er anvendt gode materialer hele vejen igennem. Dertil har boligen centralstøvsuger, luft-til-vand-varmepumpe, varmegenvindingsanlæg og IHC-styring af el herunder markiser/blinds. Det solide, gule murværk ledsages af ædelstræsvinduer.

Boligens hjerte er det store, åbne opholdsmiljø, hvor køkken og stue ligger i forlængelse af hinanden. Stuens mange glaspartier sikrer et massivt lysindfald, og om sommeren kan den dobbelte terrassedør åbnes på vid gab til en stor lækker overdækket terrasse med plads til loungemiljø, grill og hyggelige sommeraftener. Indenfor sikrer pejsen en hyggelig atmosfære i de køligere måneder, hvor gulvvarmen i klinkerne kommer til sin ret. . Svane-køkkenet er i åben forbindelse med stuen, og er med lyse og indbydende hvide skabselementer, praktiske bordplader i granit og velvalgte hårde hvidevarer.

Derudover indeholder boligen fire regulære værelser, hvoraf tre har faste skabe, og endelig fuldendes planløsningen af et brusebadeværelse, et lyst gæstetoilet og et bryggers, som har direkte adgang til carporten.

Udenfor venter jer en højloftet garage, som har varmepumpe og kan anvendes til et væld af formål. Sommeren nydes i haven, hvor I finder et sydvestvendt, overdækket terrasseområde og en udendørs pool i forbindelse med det sydlandsk inspirerede terrassemiljøet.

Kort fortalt et skønt familiehjem med gode værelser, et lækkert udemiljø og en unik beliggenhed.
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Thomas Nielsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

[email protected]

50602981