OPDATERET VILLA PÅ LUKKET VEJ I HIMMELEV

KVARTERET:
Villaen er beliggende i det eftertragtede Himmelev på blind vej nær fjorden, tæt på daginstitutioner, skole og indkøbsmuligheder. På cykel er der få minutter til det hyggelige havnemiljø, byens dejlige parker samt Roskilde centrum med bl.a. cafeer, gågade og station.Vigen Strandpark er ligeledes en cykeltur værd, mens pendleren kan se frem til mulighed for langtidsparkering af bil ved Trekroner station, eller være på motorvejen på under 10 minutter.

EJENDOMMEN:
Meget velholdt og moderniseret vinkelvilla på 173 kvm. opført i 1967 på en 767 kvm grund, med en dejlig lukket have og indbydende terrassemiljø orienteret mod sydvest i husets vinkel. Boligen har et utroligt lækkert alrumsmiljø i åben forbindelse med vinkelstue med brændeovn, som er elegant integreret i væggen. Stue/alrum er med parketgulve med gulvvarme og rummene er præget af store glaspartier, som sikrer masser af lys. Fra alrummet er der direkte udgang i niveau til en indbydende terrasse udført i hårdttræ. Ved alrum/spiseplads har I adgang til et nydeligt lyst HTH-køkken med hvide fronter, praktisk stenbordplade med afsætningsplads ved kogezonen og gode opbevaringsmuligheder. Fra køkkenet er der adgang til stort bryggers med egen indgang og udstyret med vaskefaciliteter samt fjernvarmeinstallation fra 2022.

Via fordelingsgang er der adgang til hjemmets værelser som består af to oprindelige værelser med fletparketgulv og lækkert badeværelse fra 2015, med gulvvarme og møblement fra Invita, mens tilbygningen giver en ideel, seperat børne/teenager-afdeling med skabsgang, eget badeværelse ligeledes fra 2015 og to store, lyse værelser, som er nemme at indrette.

Haven er pænt anlagt med fine bede og minimal vedligeholdelse, så udelivet istedet kan nydes på den lækre terrasse der er omringet af buske og blomster. Til boligen hører også et udhus, placeret bagerst på grunden, samt en carport til to biler forrest på grunden.

En familievenlig villa på blind vej i attraktivt kvarter, hvor det er værd at bemærke en imponerende tilstandsrapport med meget få bemærkninger.
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Thomas Nielsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

[email protected]

50602981