Åbent hus uden tilmelding

29 maj kl. 12:00 - 12:20

SOMMERHUS I FØRSTE RÆKKE TIL VANDET

KVARTERET:
Her kan I få en beliggenhed lige ned til Lejre Vig på en blind vej i Lindenborg lige vest for Roskilde. Her er I omgivet af natur så årstiderne og dyrelivet kan følges på tætteste hold. Sommerhusområdet er præget af helårsbeboere og ligger lige udenfor Gevninge som bl.a. byder på bibliotek, kirke, forsamlingshus, bager, Brugsen og Rema1000. Der ud over er der OK-tank, grill-bar, og Spar Supermarked i nærheden. Endvidere bor I her tæt på motorvejsnet, så København kan nås på ca. 30 minutter.

EJENDOMMEN:
Dette charmerende hus fra 1967 er beliggende på en helt fantastisk 1.119 kvm. grund i bunden af Lejre Vig med udsigt over vand og med naturen og det medfølgende liv på tætteste hold. Det anvendelige boligareal er større end de registrerede 72 kvm., da et tidligere udhus er blevet indrettet til arbejdsrum/atelier med udsigt. Selve boligdelen er indrettet så beliggenheden kommer i fokus. Den store stue er blevet åbnet op og er med store udgangspartier til en stor vestvendt træterrasse, så inde- og udeliv flyder sammen året rundt. En helt fantastisk udsigt som I kan nyde året rundt. Stuen er i dag indrettet med en naturlig udsigtspost ved spisebordet og med god plads til en mere tilbagetrukket del af stuen, hvor der naturligt er indrettet sofaafsnit. I åben forbindelse finder i et lyst køkken, hvor det er muligt at følge med i livet i huset, men også nyde udsigten mens der laves mad.
Fra soveværelset er der tilsvarende mulighed for at vågne op til en helt fantastisk udsigt, og tilsvarende fra det praktiske kontor/atelier med adgang via det som i dag fungerer som indgangsparti. Her er der god plads til at komme indenfor og masser af garderobeplads. Endelig får I også et ældre men velholdt badeværelse med brus. Udenfor begunstiges boligen af et gæsteanneks, adskillige terrasser og solkroge samt en carport. Men det som virkelig er unikt her, er den formidable udsigt fra den store træterrasse.

Her kan livsnydere og naturelskere virkelig få noget for pengene. Liebhaverudsigt i 1. række.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Thomas Nielsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

[email protected]

50602981

Lignende boliger til salg