ATTRAKTIVT ENDERÆKKEHUS I HIMMELEV

KVARTERET:
Enderækkehuset på Terrasserne 93 ligger i et roligt kvarter, som placerer jer tæt på Roskilde Fjord og strandlivet ved Vigen. Det er ligetil at nå hverdagens destinationer i form af indkøb, dagtilbud og skole, og desuden er mere natur nemt tilgængelig ved Himmelev Skov. Det er tilsvarende hurtigt at nå motorvejen og Københavns mange fristelser, da I kan køre uden om midtbyens trafik.

EJENDOMMEN:
Glæd jer til indretningen af dette attraktive enderækkehus, som fordeler sig over 104 velindrettede kvadratmeter. Boligen er opført i 1982 på en 173 kvadratmeter grund, som byder på en hyggelig gårdhave med let, grøn beplantning, sol det meste af dagen og private omgivelser. Halvdelen af gavlen er restaureret for nylig, og ellers står både det ydre og det indre tro mod den originale stil, mens grunden afrundes af en funktionel carport.

Opbygningen er spændende med forskudte plan, hvor stueplanet fordeler sig over køkken-alrummet (køkken fra HTH model Pyramide), stuen, et værelse og et bryggers. Her er udgang til en altan mod syd, og ovenpå er en hems. Det nederste plan i hjemmet giver jer to værelser, et badeværelse med gulvvarme og udgang til en overdækket terrasse.

Hjemmet byder på mange indretningsmuligheder for familien, som vil sætte pris på de gavmilde lysindfald, de nydelige parketgulve og rummeligheden, som skyldes de mange niveauer i boligen. Særligt er samlingspunkterne i køkken-alrummet og stuen indbydende, og netop stuen kan sagtens arrangeres med både sofasættet og spisebordet, så I kan samles om maden.

Alt i alt er her tale om et hjem, som skal ses og opleves. Book en fremvisning allerede i dag.
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Casper Vesterdal Møller

Ejendomsmægler, MDE

casper@hensrik.dk

70 208 218