KOMPLET MODERNISERET VILLA MED GULVVARME OVERALT

KVARTERET:
Villaen ligger i Vindinge på en blind vej, og huset er lettere tilbagetrukket fra vejen, så I får masser af privatliv. Ikke langt fra adressen er der både en god skole, to integrerede institutioner, en købmand og en SFO. Der er i byen et rigt foreningsliv, og børnene kan gå til samtlige idrætsaktiviteter, man kan drømme om, inklusiv ridning, e-sport, spejder med mere. Der er også et fitnesscenter og flotte naturområder som Hedeland, hvor løbeskoene eller hunden kan luftes.

EJENDOMMEN:
Villaen er i 2021 blevet komplet gennem renoveret fra ende til anden med nyt tag, vinduer og facader, og fremstår i dag som en moderne villa med en funktionel planløsning perfekt til en familie. Den står på en 778 kvm grund, og selve boligen fordeler sig over 163 kvm. I kan glæde jer til gulvvarme overalt og luft-til-vand-pumpe, som sørger for et godt indeklima. Hjemmets hjerte er det lyse og indbydende køkken-alrum, som automatisk bliver familiens samlingspunkt. Her er et fantastisk lysindfald takket være de markante, store vinduer, der går fra gulv til loft, og I kan snildt indrette både spiseafdeling og dagligstue i én skøn forening. Husets planløsning lægger op til en forældreafdeling i stueetagen, hvor de kan få deres eget badeværelse og et walk-in-closet, mens børnene kan husere på førstesalen, der rummer to værelser og endnu et badeværelse. Begge badeværelser har samme flotte fliser på gulv i og bruseniche, som skaber et gennemført udtryk. Ved siden af entréen finder I til slut et fjerde værelse, som med fordel kan arrangeres som hjemmekontor, og der er også et fyrrum, der kan udnyttes som bryggers.

Udenfor kan I nyde sommeren på den sydvendte terrasse, og hele grunden og haven er omkranset af et nydeligt raftehegn, som giver privatliv.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Anders Kastrup

Ejendomsmægler, MDE

anders@hensrik.dk

70 208 218