VELINDRETTET OG INDFLYTNINGKLART 1-PLANS RÆKKEHUS

KVARTERET:
Glæd jer til en god beliggenhed i Vindinge med en skøn nærhed til hverdagens gøremål og grønne områder, hvilket giver jer det bedste fra to verdener. I får kort afstand til to integrerede institutioner, en god skole, SFO, bus og købmand. Området har også et rigt foreningsliv og mange fritidsaktiviteter, heriblandt E-sport, spejder, ridning og idrætshal, ligesom Hedeland også byder på et væld af aktiviteter i naturskønne omgivelser. Endelig får I hurtig adgang til motorvejen, mens køreturen til Roskilde centrum kan klares på 5 minutter.

EJENDOMMEN:
På Tingvej 49A ligger dette rækkehus fra 1986, der er yderst ældrevenlig, ligesom det også egner sig perfekt til den unge børnefamilie. Huset er i god stand og har fået nye yderdøre og vedligeholdelsesfrie vinduer med trelags-glas i 2021. Udenfor venter en skøn have og indenfor bydes I velkommen i entréen, hvorfra de 93 kvm udfolder sig via en veldisponeret planløsning uden spildplads.

Trumfkortet er det store opholdsmiljø med åben forbindelse mellem stuen og køkkenet, hvilket skaber en let og indbydende stemning. Den forstærkes af stuens velplacerede glaspartier, som både sikrer et skønt lysindfald og giver udgang til terrassen. I opholdsmiljøet kan I indrette en hyggelig spiseplads og placere en sofagruppe.

Køkkenet har god opbevaringsplads til remedierne, så bordpladerne er frie til madlavningen. I de tre værelser kan I udover et soveværelse indrette jer med enten børneværelser, kontor eller hobbyrum. Videre er der et badeværelse med bruseniche og gulvvarme. Endelig er der et bryggers med separat indgang og et nyere Bosch-fyr fra 2018.

Udenfor kan I se frem til en dejlig have med en skøn terrasse, hvor det i sommerhalvåret er oplagt at nyde frokosten under åben himmel. Som bonus er der en carport og en overdækning til cykler.

Kort og godt et overskueligt rækkehus nær hverdagens gøremål og naturen.