DEJLIGT SOMMERHUS I VELLERUP

VI VIL GERNE PASSE PÅ DIG OG ALLE ANDRE. DERFOR OVERHOLDER VI RETNINGSLINJER SOM FØLGE AF COVID-19. DU ER VELKOMMEN TIL AT BESTILLE EN FREMVISNING, DA DER KAN VÆRE BEGRÆNSET TID PÅ ET ÅBENT HUS.

KVARTERET:
Dette fine sommerhus ligger i Vellerup for enden af en lukket vej med meget begrænset gennemkørsel. Fra grunden får I udsigt over en lille sø, der jævnligt er besøgt af svaner og ænder, og I kan også forvente selskab af rådyr i haven. I får hertil kort afstand til vandet, som kun er én kilometer væk, og her finder I en badebro og en børnevenlig badestrand. Det er endda muligt at blive en del af vinterbadeklubben og løbeklubben. Endvidere er der to kilometer til færgen, som går til Orø.

EJENDOMMEN:
Huset er placeret på en grund, der tæller 1.213 kvadratmeter, som er nem at holde, idet den meste del består af græs foruden den store terrasse. Sommerhuset er opført i 2003, er topisoleret og blev i 2020 malet udvendigt i den flotte, blå farve. Indenfor venter en spændende planløsning på 72 kvadratmeter med fine detaljer såsom et hvælvet loft, der er ført til kip, smukke plankegulve foruden et behageligt lysindfald. Lyset strømmer ind i det store opholdsrum via vinduespartiet mod syd, og I får gode vilkår for at være sammen, idet køkken og stue er i åben forbindelse. Køkkenet er i 2019 og 2020 opdateret med flere nye hvidevarer, og samme år er der installeret en varmepumpe, som kan holde huset lunt i kolde perioder i fællesskab med brændeovnen. I får yderligere to fine soveværelser og et nydeligt flisebadeværelse med gulvvarme. De to terrasser blev i 2020 slebet og oliebehandlet, og én af dem er overdækket. Solen kommer fra vest, og det er muligt at drikke morgenkaffen på den lille terrasse mod øst. Turen slutter i annekset, som bliver et optimalt multirum.

Kort fortalt får I et perfekt sommerhus til skønne ferieminder.
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Anne Löchte (barsel)

Ejendomsmægler, MDE

anne@hensrik.dk

70 208 218