LIND OG RISØR ENDERÆKKEHUS FRA 2019

KVARTERET:
Dette lækre rækkehus ligger for enden af en lukket vej lige ud til grønne arealer, der både byder på boldbaner, legeplads og en hyggelig sø. Der er endda udsyn til den ene legeplads fra stuen. Boligen ligger tæt på daginstitutioner, skole til 9. klasse, dagligvarebutik og busstoppested, hvorfra bussen kan tage jer til Roskilde centrum. Der er en bred vifte af motions- og idrætsaktiviteter, der kan dyrkes i byens flotte faciliteter, og I er også tæt på Hedeland Naturpark. I får tilmed nem adgang til motorvejsnettet.

BOLIGEN:
Boligen er bygget i 2019 af Lind & Risør, som er et byggefirma, der er anerkendt for at bygge huse i høj kvalitet. Ejendommen råder over 137 kvm, mens grundarealet efterlader jer 349 kvm. Fokus har været på opbevaring, og I vil derfor indenfor møde masser af skabsplads, et viktualierum, et bryggers og et praktisk udhus med elstik. Derudover er der også et krybeloft med ekstra opbevaringsmuligheder.

Køkkenet er fra HTH med bordplader i sort granit og hvidevarer fra Miele. Alrummet bliver også hjemmets hjerte, da det er kombineret med den hyggelige stue. Badeværelsesinventaret er også fra HTH, og I vil ligeledes finde indbyggede skabe fra HTH i entréen, på badeværelserne og på alle soveværelser. Der er et uovertruffent indeklima takket være Nilan Ventilationsystem, mens I også skal bemærke gulvene, der er prydet med egetræsplanker samt pæne klinker med gulvvarme under. Ét af de tre værelser udgør et oplagt forældreafsnit, da der er walk-through-closet og eget badeværelse.

I finder terrasser på begge sider af huset, der giver jer henholdsvis morgen- og aftensol.

Hjemmet egner sig til alle aldersgrupper, hvor især seniorerne vil føle sig godt tilpas, da den næsten vedligeholdelsesfrie bolig sikrer mere tid til afslapning.

Et moderne rækkehus med kvalitetsløsninger.