Nyhed

Åbent hus uden tilmelding

14 august kl. 12:50 - 13:10

RENOVERET VILLA MED UDSIGT TIL MARKER

KVARTERET:
I bosætter jer i smukke, landlige omgivelser i Herslev med udsigt over bølgende marker. Placeringen mellem Lejre og Kattinge Vig giver hurtig adgang til at nyde fjordens tilbud. I herslev finder i desuden gode bademuligheder og en lille lystbådehavn. Både Boserup Skov og den dejlige natur på Bognæs er i cykelafstand, ligesom turen til Roskilde er overskuelig. Skole, institution og fritidstilbud til børnen findes i Trællerup som kun er 2 km. væk og hvortil der er busforbindelse. Skal I til København er motorvejen 10 minutter herfra.

EJENDOMMEN:
I overtager et hjem fra 1965, der de seneste fem år har gennemgået en gennemgribende renovering, og I kan derfor se frem til en velindrettet planlanløsning med tidssvarende løsninger, der fordeler sig over 116 kvm med gulvvarme overalt. Grunden råder over 702 kvm, og haven grænser direkte op til de bugtende marker og understreger naturens nærhed. Indenfor venter jer et imponerende køkken-alrum forenet med stuen, som bliver husets naturlige samlingspunkt. Her er lyst og indbydende, og køkkenet fremstår tidløst med hvide, elegante elementer, god opbevaringsplads og en kogeø med elegant emhætten integreret i loftet. I åben forbindelse hertil findes stuen, hvor der er plads til både et spiseareal og sofamiljø, ligesom der også er et skønt lysindfald takket være de mange vinduspartier og ovenlysvinduet. Fra stuen er der adgang til en fin udestue, som giver ekstra plads i sommerhalvåret. Boligen indeholder to nydelige værelser, hvoraf det ene godt kan opdeles og et imponerende badeværelse. Her får I luksus i hverdagen med dobbeltbruser og velvalgte fliser i mørke nuancer. Et tidligere badeværelse er omdannet til bryggers, med vaskefacillitet og hvor det nyetablerede varmesystem er placeret (luft til vand varmepumpe).

Haven er nem at holde med plads til leg og gode stunder, og byder endvidere på flere hyggelige terrasseområder, så I kan følge solens bane gennem dagen. Den ene er tilmed overdækket. Ydermere er der en god garage samt værksted/udhus.

Et hjem der skal opleves, hvor I kan forene at bo idyllisk omgivet af natur - og alligevel være tæt på Roskilde.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Thomas Nielsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

[email protected]

50602981