STILFULDT RÆKKEHUS FRA 2017 MED LÆKRE LØSNINGER

KVARTERET:
Trekroner har mere at byde på end de fleste andre områder, her er inspirerende til alle former for udendørsaktiviteter og er præget af et engageret lokalmiljø med mange tilbud til alle aldersgrupper. Her er gang- og løbestier, cykelruter, skovfitnessbane som alt sammen går perfekt i spænd med den smukke natur. Her er ikke langt til rideskolen, fodboldklub, badmintonhal og masser af andre fritidsaktiviteter for både børn og voksne. Flere daginstitutioner samt en folkeskole og en Rudolf Steiner skole tager sig af områdets mange børn. Trekroner Centeret byder på gode indkøbsmuligheder, en café, frisør, apotek, lægehus og ikke mindst Trekroner station. Motorvejen er kun 2 minutter væk, så man kan være i København ca. på 25 minutter, uanset om man kører i bil eller i tog.

EJENDOMMEN:
Lækkert rækkehus med god planløsning, parkering lige ude foran døren og sydvestvendt have i husets vinkel. Boligen er bygget i 2017 og byder på to fulde plan i alt 104 kvm. bolig i moderne materialer og komfort med både gulvvarme og ventilationsanlæg.

Boligen er indrettet med entre med adgang til gæstetoilet med vaskesøjle. Begge steder er der praktiske tidsløse mørke klinker på gulvet, som giver et gennemført helhedsindtryk. Videre fremme kommer I til åbent køkken/alrum/stue med trægulve og udgang til terrasse/have. Rummet er indbydende og gennemlyst med vinduer mod både øst og vest og køkkenet er elegant udført med sorte grebsfrie fronter med matchende bordplade og alle relevante hvidevarer. En eksklusiv løsning som er tilvalgt i denne bolig.
Ved trappen til 1. sal finder I det uundværlige "loftsrum" som rummer mere end man skulle tro.

1. sal byder på lyst repos samt tre værelser, der alle har lyse trægulve og gode store vinduer, som giver indbydende rum i klassisk nordisk stil. Heroppe får I også et elegant badeværelse opført i samme farver og materialer som gæstetoilettet. Ud over det nydelige møblement med bordplade i komposit, er her væghængt toilet og en bruseniche beklædt med de gennemgående mørke klinker.

Haven består af en stor terrasse i hårdttræ, som omkranser bagsiden af huset og giver al mulighed for at finde lækroge og sol. I en virkelig lækker løsning. Hele terrassen er omkranset af opvokset bøgehæk.
Foran huset får I en østvendt morgenterrasse med græs og et praktisk udhus.

En lys, praktisk og moderne bolig i børnerigt kvarter omgivet af masser af natur og tilbud for alle aldre.
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Thomas Nielsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

thomas@hensrik.dk

70 208 218