KVARTERET
Midt i Roskilde kan I nu blive de næste ejere af denne charmerende villa. Fra jeres nye hjem er I meget tæt på alting, der får hverdagen til at løbe rundt. I kan på få minutter spadsere til tre forskellige dagligvarebutikker, ligesom I er nær skoler, daginstitutioner og sportsfaciliteter. Nyd også godt af den nemme adgang til Roskilde Station og centrum af byen, hvor I kan fornøje jer med et bredt udbud af specialforretninger, butikker og spisesteder.

EJENDOMMEN
Den røde murstensvilla fra 1912 er placeret på en 433 kvm grund, der giver jer en pæn forhave med en bred indkørsel og en solrig baghave med et beboeligt anneks. Indenfor i villaen finder I 128 kvm i halvandet plan og 34 kvm i kælderen med egen indgang og to disponible rum. Hele hjemmet fremstår lyst og velholdt, hvilket især er takket være de løbende istandsættelser, der er foretaget. Blandt andet er vinduerne skiftet til lydisolerende slags, ligesom VVS, elinstallationer, gulve og vægge har fået den store tur.

Boligens smarte planløsning passer perfekt til den voksende familie, som får god plads at brede sig på. I stueplan møder I de to stuer en suite og det tilstødende køkken, der er moderniseret og gemmer på lyse elementer opsat i en U-form med god opbevaringsplads samt alle nødvendige hvidevarer. Stueetagen afrundes af badeværelset med en muret bruseniche og rum til en vaskesøjle overfor det hvide, grebsfrie møblement med en topmonteret håndvask.

På førstesalen fører den møblerbare repos til tre værelser, hvoraf det ene er oplagt som forældresoveværelse med eget walk-in-closet.

Udenfor nydes sommeren på den åbne terrasse med udsyn til græsplænen og det flotte anneks med gulvvarme og eget badeværelse. I forlængelse er et udhus og en overdækket terrasse til de lune aftener i godt selskab.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Casper Vesterdal Møller

Salg og vurdering

casper@hensrik.dk

70 208 218