Kontakt os her, så vender vi tilbage hurtigst muligt

Jeg vil gerne kontaktes af Ejendomsmæglerfirmaet HENSRIK

  • Brian Hensrik, Indehaver
  • Brian Hensrik, Indehaver

    Ejendomsmægler og valuar, MDE

Brian stiftede ejendomsmæglerfirmaet HENSRIK i 2009. Det første halve år havde han kontor hjemme på første sal i privaten, og der gik ikke lang tid, før forretningen lå helt i top blandt andre ejendomsmæglerforretninger.

Brian har tidligere arbejdet for både kæder og uafhængige ejendomsmæglere, bl.a. i København og Gentofte – og har beskæftiget sig med alt imellem andelsboliger og liebhaverejendomme. Selv om han i dag primært beskæftiger sig med ejendomsudvikling og strategisk udvikling, har han stadig en finger med i, hvad der foregår på kontoret. Brian er født og opvokset i Roskilde, og han har selv renoveret flere boliger til familien, som i dag består af hustruen Vivian og deres to døtre Alma og Sofia. Og så er han den effektive type, der helst løbetræner og ser tv samtidig.


  • Thomas Nielsen, Indehaver
  • Thomas Nielsen, Indehaver

    Ejendomsmægler, MDE

Thomas har en fortid i finanssektoren og har arbejdet med at vurdere ejendomme siden 1997, hvor han blev uddannet ejendomsmægler. Derudover har han mange års erfaring som rådgiver for såvel private som erhvervsvirksomheder i Roskilde og har dermed et kæmpe netværk i Roskilde og omegn.

Han er manden, der lægger vægt på altid at se muligheder, som arbejder hårdt for at realisere dem og står på mål for det, han siger. Drivkraften? At gøre folk glade. Privat er han gift med Karen, og sammen har de to teenagebørn. Han er gør-det-selv-manden, der har fået bygget hus, og så dyrker han sport i det omfang, gamle fodboldknæ nu tillader.


  • Anders Kastrup
  • Anders Kastrup

    Ejendomsmægler, MDE

Efter mere end 14 år i branchen har Anders stor erfaring med salg og vurdering af ejendomme i alle prisklasser. Fra beskedne andelslejligheder til herskabelige Frederiksberg-kasser. Geografisk har han bevæget sig omkring København – fra Hedehusene og Gentofte, til København K og Amager – senest har han været afdelingsleder i en stor ejendomsmæglerkæde på Frederiksberg. For Anders er det en ære at få lov at være en del af den store beslutning det er, når folk skifter bolig. ”Det er ikke cornflakes, jeg sælger – det er drømme og folks hjem”, som han siger.

Anders er troværdig og tillidsvækkende, og så er han kontorets største Nutella-fan, nygift med Karina og ejer af hunden Bobby, der sørger for den daglige motion.      


  • Katrine Hart Hansen
  • Katrine Hart Hansen

    Sagskoordinator

Hele Katrines arbejdsliv har handlet om ejendomme. Med en baggrund som advokatsekretær har hun siden 1999 bl.a. arbejdet som sagskoordinator hos flere ejendomsmæglere i hovedstadsområdet, som boligsagsbehandler hos Danske Bank og som sekretær hos en boligadvokat.  Derfor har hun om nogen tjek på sagsgange og detaljer ved køb og salg, også det, der står med småt.

Det bedste ved jobbet? Kundekontakten, og at det er en branche, hvor det går stærkt.  Privat er Katrine gift og har tre børn, og hun kan som selvbygger prale af at have lagt sit eget gulv. Desuden elsker hun at bage og har kreeret flere flotte fødselsdagsværker til kollegerne.



God service – også om søndagen. Det er den købsmands-ånd, Elliot er vokset op med, og som tydeligt mærkes i hans engagement. Uddannelsen har han fået som trainee hos HENSRIK, men forretningssansen har han med hjemmefra: Familien Winther har i over 50 år drevet bilforretning i Roskilde, og her har han suget til sig: ”Alle kunder skal have lige vilkår” lyder en af de læresætninger, han har taget med sig videre ud i verden. For Elliot ligger tilfredsstillelsen i at sætte en handel sammen, så både sælger og køber føler, de har gjort en god handel. Privat er det biler og motorcykler, han skiller ad og sætter sammen – han har bl.a. ombygget sin gamle BMW-motorcykel fra 1979.

  • Rasmus Svendsen, Indehaver
  • Rasmus Svendsen, Indehaver

    Ejendomsmægler, MDE

Projektsalg, finansiering og investeringspotentiale i større ejendomme hører til Rasmus’ specialer. Som 3. generation i ejendomsmæglerfirmaet Sommerhus-Lassen er han født ind i branchen, og har vist boliger frem fra han var 14 år og måtte transportere sig på cykel. Siden har han videreuddannet sig i finansiering og ledelse på CBS.

Inden Rasmus kom til HENSRIK i 2011, var han bl.a. salgsleder for projektsalg hos Home i Holbæk og erhvervskundechef hos Nordea Realkredit.  Sin egen fritid investerer han helst i familien: Hustruen Malene og deres to skønne piger. Der bliver dog også tid til gamle tyske biler, som han både nyder at kigge på og køre i.


  • Martin Vester Brændstrup
  • Martin Vester Brændstrup

    Ejendomsmægler, MDE

Som tidligere ejendomsmægler i København har Martin over 13 års erfaring med salg af stort set alle typer ejendomme – fra kolonihaver til patriciervillaer.  Siden 2014 har han som en del af HENSRIK-teamet bidraget med stor viden, menneskekundskab, godt humør og et konkurrence-gen, som han tidligere har dyrket som håndboldspiller i Roskilde og på det danske landshold i amerikansk fodbold.  For ham er det bedste ved jobbet: ”At få lov til at hjælpe en masse mennesker – og så den anerkendelse, man får fra kunderne, når opgaven er løst”.

Derhjemme deler han bl.a. fodboldinteressen med sine fire piger: Hustruen Marie og de tre små døtre.


  • Agnethe Østergaard
  • Agnethe Østergaard

    Ejendomsmægler, MDE

Kun et halvt år efter firmaets start kom Agnethe med om bord, og hun har med sine egne ord ”HENSRIK-blod i årene”.  Hun brænder for både branchen og firmaet. ”Alle kunder skal føle sig som noget særligt”, lyder et af hendes mottoer, og den ånd giver hun som ansvarlig for HENSRIK’s sagsbehandlerteam videre til de andre på holdet.  Hun har siden 2004 beskæftiget sig med både salg, vurdering og sagsbehandling.  Hendes høje faglige niveau og sikre blik for detaljer, kvalitet og service har ført hende direkte ind i maskinrummet. Som indfødt roskildenser kender hun alle afkroge af byen og bor i dag i området med sin mand og datteren Ella. Huset har de selv bygget, og som perfektionist glæder Agnethe sig over, at alt snart står ”snorlige” derhjemme.

  • Karina Mølgaard
  • Karina Mølgaard

    Sagskoordinator

Karina sidder med sagsbehandlingen fra A til Z. Til enhver ejendomshandel hører en lang række dokumenter – og dem holder Karina styr på. Som kunde i butikken modtager du service fra Karina i Michelin klassen, hun har tidligere arbejdet som tjener på bl.a. Københavns velrenommerede restaurant Kong Hans Kælder. Det høje service-niveau tog hun med sig, da hun i 2014 skiftede til ejendomsmæglerbranchen, hvor hun især drives af at få tingene til at lykkes og glæden ved mødet med kunderne. 

  • Christine  Sørensen
  • Christine Sørensen

    Administrativ medarbejder

Når man kan lide forandring, fart over feltet og kundekontakt, kan man ikke sidde meget bedre end Christine. Hun sidder lige dér, hvor kunderne træder ind i butikken og er klar til at tage imod og yde sit bedste.  Helt fra barnsben har hun interesseret sig for huse, så ejendomsmæglervejen lå lige for, efter endt uddannelse som administrationsøkonom. Hun er en fighter, der bliver ved til tingene lykkes.