Charmerende 4 værelses lejlighed med skøn grøn velplejet og solrig have

Ejendommen:

Her præsenterer vi en ideelt og centralt placeret ejendom i Roskilde. Denne hyggelige bolig byder på en høj stuelejlighed med 2 medfølgende tørre kælderrum. Hele ejendommen fra 1913 er veldrevet og yderst velholdt, og fik bl.a. nyt tag og nye vinduer i 2020, man fornemmer straks at ejendommens 6 lejligheder har en god atmosfære og et sted hvor der er rart at være.
Boligen:

Charmerende 4-værelses lejlighed på 97 m2, der byder på lyse og funktionelle opholdsrum med 2 klassiske stuer med højt til loftet og masser af lys. De 2 rummelige værelser roligt placeret mod haven der giver mulighed for et stort soveværelse samt et hjemmekontor eller gæsteværelse. Fint køkken og badeværelse fuldender denne lejlighed.
I kælderen er der til lejligheden 2 tørre gode kælderrum ligesom der er adgang til fælles vaskerum med vaskemaskiner. I haven kan du nyde fælles meget velplejet grønne omgivelser med masser af sol og en have der følger med årstidens blomster og træer.
Området:

Ejendommen er beliggende meget centralt i Roskilde, tæt på skoler, indkøb transport med busser og tog. Kort gåtur til parken, domkirken og fjorden samt ikke mindst cafe- og restaurant livet i og omkring Roskilde.

Velkommen til dit nye hjem centralt i Roskilde.