En helt exceptionel god oplevelse med Hensrik
Jeg har med stor glæde og tilfredshed brugt Hensrik i
forbindelse med at jeg skulle sælge mit hus i Snoldelev. Over de seneste 3 år,
har jeg i 3 situationer, været i kontakt med ejendomsmæglere i forbindelse med
køb og salg af ejendom og helt overordnet må jeg blot konstatere, at Hensrik er
i en klasse helt for sig selv.
Fra det allerførste møde med Hensrik, Thomas Nielsen,
hvor prisen skulle fastsættes, oplevede jeg en meget udtalt professionalisme og
imødekommenhed. Fastsættelse af salgsprisen skete med udgangspunkt i data og
fakta og tog samtidig på en god og fornuftig måde, højde for de særkender der
er ved netop mit hus, både dem der trækker op og de der trækker ned samt
selvfølgelig med udgangspunkt i Hensrik, Thomas Nielsens udtalte kendskab til
lokale forhold.
Efter udfærdigelse af tilstandsrapporter og
fotografering, som vi var en aktiv og involveret del af, blev huset sat til
salg og markedsført massivt og relevant, ligesom det første åbent hus blev
planlagt. Undervejs i perioden ind til huset endeligt blev solgt, efter godt 3
måneder, var der løbende mange fremvisninger, som blev adviseret og aftalt i
rigtig god tid, ligesom der undervejs blev afholdt flere åbent hus
arrangementer. Efter hver fremvisning og hvert åbent hus, fik jeg en udførlig
status på hvordan det var gået, hvem der var interesseret samt hvilke
forklaringer der var givet, fra købere der efter at have set huset, alligevel
ikke var interesserede. Tilbagemeldinger som gjorde at jeg undervejs kunne have
en konstruktiv og relevant dialog med Hensrik, Thomas Nielsen, om der var noget
vi skulle justere.
I de sidste hektiske timer op til det endelig salg, viste
Hensrik, Thomas Nielsen sig som en uvurderlig ressource i at få enderne til at
nå sammen. En handel er kun god når både køber og sælger synes det er en god
handel. Salget af mit hus var en rigtig god handel for både sælger og køber.
Så alt i alt har jeg haft en helt exceptionel god
oplevelse med Hensrik, Thomas Nielsen i alle facetter af salget af mit hus. En
oplevelse som jeg fortæller om til alle der vil lytte. Jeg kan på det varmeste
give mine allerbedste anbefalinger. Stor ros og anerkendelse til Hensrik,
Thomas Nielsen.