Møllehusvej 87,
4000 Roskilde

  • Sagsnr.: AL20225
  • Boligtype: Ejerbolig / Villa
  • Beskrivelse: Villa, 1 fam.
  • Kontantpris: 4.795.000
  • Udbetaling: 240.000
  • Brutto ekskl. ejerudg.: 19.480
  • Netto ekskl. ejerudg.: 17.128
  • Ejerudgift pr. md.: 4.199
  • Boligareal: 157 m²
  • Grundareal: 591 m²
  • Antal plan: 3
  • Kælder: 90 m²
  • Værelser: 4
  • Byggeår: 1973
  • Energimærke: C
  • Liggetid: 41 dage
  • Tjek Boliglån

Villa i Roskilde Vest

KVARTERET:
Villaen er placeret på Møllehusvej 87 i det attraktive Roskilde Vest med alle hverdagens fornødenheder inden for rækkevidde. Herfra er der gåafstand til den hyggelige bymidte, og der er heller ikke langt til hverken RO's Torv eller togstationen. Inden for en radius af én kilometer kan I tillige tilgå pasningstilbud til de mindste og Absalons Skole, og så er der stisystemer til skovområder og fjorden.

EJENDOMMEN:
I bosætter jer i en klassisk murstensejendom fra 1973, der ligger på en 591 kvm. grund. Boligarealet strækker sig over 157 velindrettede kvm., og så kan I tilmed se frem til hele 90 ekstra kvm. i kælderen, der fremstår særdeles indretningsvenlig.

Planløsningen har samværet i fokus med et åbent opholdsmiljø i stueplan. Her er det en smal sag at arrangere både et sofaarrangement og en spiseafdeling, ligesom skydedøre ud mod terrassen gør det nemt at inddrage udemiljøet i hverdagen. Vordingborg-køkkenet er moderniseret i 2009 og byder foruden enkle, hvide fronter på alt i hårde hvidevarer, herunder et amerikanerkøleskab, en opvaskemaskine, en induktionskogezone og en pyrolyseovn. Etagen indeholder også et pænt badeværelse fra 2017, og så fortsætter stuens smukke parketgulv hele vejen ind i et regulært værelse. De to resterende værelser finder I sammen med et badeværelse på førstesalen, hvoraf det ene gør sig oplagt som en ekstra stue med udsigt over byens tage fra altanen. Kælderen er fuldt udnyttet med højt til loftet, flere disponible rum, et bryggers og et badeværelse med el-gulvvarme.

Udendørs får I fornøjelsen af en ugeneret, aflukket have med græsplæne og enkel beplantning. Fra den hævede terrasse kan I betragte både birketræet, nøddetræet og en lilla syren, og så kan I grundet den vestvendte placering nyde solen det meste af dagen.

En bolig, der må opleves. Kontakt os for en fremvisning.

skal du have solgt din bolig?

Anne Löchte,
Ejendomsmægler, MDE

E-mail:
anne@hensrik.dk