Drosselvej 8,
4130 Viby Sjælland

  • Sagsnr.: AL20307
  • Boligtype: Ejerbolig / Villa
  • Beskrivelse: Villa, 1 fam.
  • Kontantpris:
  • Udbetaling: 140.000
  • Brutto ekskl. ejerudg.: 11.333
  • Netto ekskl. ejerudg.: 9.960
  • Ejerudgift pr. md.: 3.118
  • Boligareal: 146 m²
  • Grundareal: 722 m²
  • Antal plan: 1
  • Kælder: 0 m²
  • Værelser: 5
  • Byggeår: 1964
  • Ombygningsår: 2005
  • Energimærke: B
  • Liggetid: 10 dage
  • Tjek Boliglån

KVARTERET:
Villaen ligger helt fantastisk med en have, der støder op til en fint, lille skovområde, som hænger sammen med Kildemosens rekreative arealer. Her er mulighederne mange med både legeplads, kondisti og gode forhold for hundelufteren. Samtidig er adressen ganske central med kort afstand til dagligvarebutikker, mens der fra Viby Sjælland Station er hyppige afgange mod København.

EJENDOMMEN:
På en 722 kvm ugeneret grund ligger denne lyse og indbydende villa, som siden byggeåret i 1964 har gennemgået noget af en udvikling. Huset udfolder sig således med 146 kvm, der alle præges af flotte istandsættelser. Særligt har de energivenlige løsninger spillet en stor rolle - eksempelvis da der blev isat nye vinduer i 2019, og stuens panoramavindue blev opdateret med energiruder i 2020.

Hjemmets nerve udgøres utvivlsomt af det store køkken-alrum, hvor de hvide, grebsfrie fronter emmer af stilrent, skandinavisk design, mens den integrerede emhætte med motor på loftet vidner om funktionalitet på højt plan. I åben forbindelse findes stuen, der imponerer med sit vidunderlige lysindfald fra det gulvlange panoramavindue med kig til skovens grønne baggrundstæppe. Den varme glød fra det nylagte Pergo Sensation egeplankslaminatgulv slår tilmed en elegant sløjfe på indretningen.

Det er de massive Swedoor-døre fra 2015, der åbner op til de fire værelser, som alle har en skøn placering mod syd. Heller ikke badeværelset er blevet snydt for en portion kærlig omsorg, og rummet byder derfor på en vægmonteret cisterne med skyllefri toiletskål samt et vaskeskab med en IFØ-porcelænsvask. Til slut rummer boligen et velindrettet bryggers, der gennemgik en renovering i 2020.

Fra stuen er der udgang til den solrige terrasse med en delvis overdækning. Trappen fører ned i den pragtfulde have, hvor duften af lavendel og smagen af hjemmedyrkede æbler kan nydes til synet af de svajende trækroner.

En indflytningsklar villa med en fremragende beliggenhed.

Hent dokumenter

skal du have solgt din bolig?

Anne Löchte (barsel),
Ejendomsmægler, MDE

E-mail:
anne@hensrik.dk