Græsengen 10,
4000 Roskilde

  • Sagsnr.: RS8569
  • Boligtype: Ejerbolig / Villa
  • Beskrivelse: Villa, 1 fam.
  • Kontantpris:
  • Udbetaling: 300.000
  • Brutto ekskl. ejerudg.: 24.267
  • Netto ekskl. ejerudg.: 21.246
  • Ejerudgift pr. md.: 4.039
  • Boligareal: 173 m²
  • Grundareal: 801 m²
  • Antal plan: 1
  • Kælder: 0 m²
  • Værelser: 3
  • Byggeår: 2002
  • Energimærke: B
  • Liggetid: 145 dage
  • Tjek Boliglån

FULDMURET OG YDERST GENNEMFØRT EJENDOM

KVARTERET:
Kvarteret i Roskilde Vest er eftertragtet og børnevenligt. Vi er tæt på grønne arealer, indkøbsmuligheder, daginstitutioner og folkeskole. Villaen ligger kun en cykeltur fra Roskilde Centrum, havn og parker. Roskilde Golfklub og de rekreative, grønne områder ved Boserup Skov ligger ligeledes i cykelafstand. Området er flot, og når man kører ned ad vejen, kan Roskilde Domkirke ses i horisonten. Fra ejendommen er der fem minutters kørsel til motorvejen mod København.

EJENDOMMEN:
Elegant, fuldmuret villa fra 2002 med et boligareal på 173 kvm. Den er beliggende på en solrig grund på 801 kvm.
Husets entré er lys og rummelig med plads til både sko og overtøj. Herfra er der adgang til hjertet i huset - køkken/alrum - et højloftet og skønt samlingspunkt for hele familien. Hvidevarerne er fra Gaggenau, og et viktualierum er meget praktisk lavet i forbindelse med køkkenet med god plads til opbevaring. Stue og køkken ligger i åben forbindelse med hinanden og fra begge rum er der udgang til haven.
Forældreafdelingen er imponerende! Den består af et stort soveværelse i sammenhæng med et rigtig flot badeværelse. Badekarret er nedsænket, brus med flere designelementer fra Philippe Starck og et stort walk-in closet med ovenlys.
I den anden ende af huset ligger en god børneafdeling, som er indrettet med to store værelser og et badeværelse med brus.
Husets rummer ligeledes et bryggers med vaskefaciliteter og egen udgang.
Haven er helt lukket og velpasset med en sydvestvendt terrasse. Med til huset hører også en indbygget garage på hele 43 kvm., hvoraf der er 14 kvm. udhus.

VÆSENTLIGT FOR DENNE EJENDOM:
Huset er opført af en ingeniør, der har bygget et lavenergihus med følgende supplerende varmekilder: fjernvarme, solceller, varmegenvindingsanlæg og gaspejs. Desuden er et blødgøringsanlæg tilkoblet forbrugsvandet. Der er gulvvarme i alle rum, automatisk ovenlysvindue i walk-in og lysdæmpere på næsten alle lyskilder.

Hent dokumenter

skal du have solgt din bolig?

Rasmus Svendsen, Indehaver,
Ejendomsmægler, MDE

E-mail:
rasmus@hensrik.dk