Kan overtages i år - NY 3-VÆRELSES MED STOR ALTAN

KVARTERET:
Midt i dette livlige og farverige område, hvor kreativiteten blomstrer kan du komme til bo. Der sker altid noget i Musicon, som huser forskellige museer, dans, musikoplevelser og et utal af andre kunstneriske udfoldelser. I centrum af det hele står den ikoniske, gule bygning, som åbner op til Ragnarock - Danmarks Rockmuseum. Foruden den kreative atmosfære er der heller ikke langt til hverdagens fornødenheder i form af indkøbsmuligheder, bussen og motorvejsnettet, som nås på under tre minutter i bil.

EJENDOMMEN:
Ejendommen er nærmest helt ny og stod færdig primo 2023, hvorfor udtrykket er minimalistisk og stringent. Selve boligen fordeler sig over 84 lysfyldte kvm.

LEJLIGHEDEN:
Inden døre fortsætter det tidssvarende udtryk, og I finder nemt plads til det hele i køkkenet, som byder på god skabsplads og integrerede hvidevarer. I åben forbindelse indrettes dagligstuen samt et spiseområde, og lysindfaldet er behageligt. En stor altan giver fornemmelsen af udeliv.

Derudover har I to gode soveværelser - begge med franske altaner. Både værelserne og opholdsrummet prydes af et elegant, lyst gulv med spil i. Endelig er der et badeværelse med brus og rum til en vaskesøjle.

Lejligheden står indflytningsklar til dig og kan overtages med kort varsel, hvis det er det du ønsker.
Hent dokumenter for boligen
Bestil fremvisning
Tjek Boliglån
Sælg din bolig

Rasmus Svendsen

Indehaver Ejendomsmægler, MDE

rasmus@hensrik.dk

70 208 218