EFTERÅR

Når din bolig er til salg i efteråret

I efterårsmånederne, fremtræder ude- og inde arealerne ikke så attraktive, som hvis det var varmt og grønt, men det er ikke ens betydende med at det skal være en dårlig oplevelse. Alligevel er der ting du kan gøre for at ankomsten og oplevelsen inde og ude bliver så positiv som mulig. 

 

Gode råd til udendørsarealet.

 

Tænd lyset

Da det i denne periode hurtigt bliver mørkt, kan det være en god ide at tænde lys inden en fremvisning. Det giver en god stemning og et godt førstehåndsindtryk af din bolig, når nye og evt. købere ankommer til boligen.

 

Ryd op i udhuse

Det er også vigtigt at rydde op, få styr på skuret, garagen osv. Fjern alt det, som du alligevel ikke skal have med til den næste bolig. På den måde bliver en mulig køber ikke distraheret i at se mulighederne i netop din bolig.

 

Fjern blade og ukrudt

Når bladene falder af træerne, er det en god ide at få dem fejet sammen og kørt væk. Både terrasser, indkørsel og græsplæne ser mere indbydende ud, når det er rene flader.
Sørg selvfølgelig også stadig for at fjerne ukrudt, det vokser stadig selvom kulden er ankommet.

 

 

Prikken over i'et med blomster

Sæt eventuelt et par krukker med efterårsblomster rundt omkring, det kan være med til at give lidt farve, men gør det uden at det bliver for rodet.

Gode råd til indendørsarealet.

 

Tænd lyset

Hvis det er muligt at tænde lyset i din bolig inden ejendomsmægler og evt. købere ankommer til din bolig, er det klart vores anbefaling.

 

Ild i pejsen

Hvis du har pejs/brændeovn i din bolig, så tænd eventuelt den. Det kan hjælpe med at holde huset varmt og giver stemning.
Pas på med ikke at gøre det for varmt, hold temperaturen behagelig, ellers kan det virke uoverskueligt at gå rundt.

 

 

Hold ryddeligt

Det er især vigtigt at der er rent og ryddeligt indenfor, det giver et bedre overblik og et overordnet indtryk over hvordan boligen ser ud.

 

Oppyntning og udsmykning af boligen

Når det er efterår, kan der også være en tendens til at pynte tidligt op til enten halloween eller jul, det kan være lidt overvældende at komme ind til et hus fyldt med julepynt. Så hvis du skal pynte op, så lad være 'light'.

 

 

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at rette henvendelse til os hvis du har spørgsmål til netop den periode du har den bolig til salg.